Mine projekter spænder vidt og bredt. Her viser jeg et uddrag af mine favoritter.

Mine samarbejdsprojekter

Ekko fra den anden side ….

En festival med fokus på musik, litteratur og kunst. 

Formålet var at belyse de ofte usete kunstnere og genrer, der ofte bevæger sig under mainstream-radaren. Vi indgik i samarbejde med større og mindre kulturelle organisationer og foreninger. 

Festivalen løb af stablen henover en weekend, og havde mange besøgende.

Udvikler- og designer-jam

En udvikler- og designer-jam, hvor formålet var at skrive programmer eller lave applikationer under temaet ”fællesskab”. 

Der blev udviklet alt fra programmer, der indsamlede statistik over events i Danmark, applikationer, der viste, hvor der foregik events i byen, samt spil, som krævede at man hjalp hinanden, for at nå i mål.

Mine personlige projekter

Kultur i den digitale tidsalder

En foredragsserie, jeg er særlig stolt af.

Jeg tog forskerbrillerne på, og undersøgte hvordan den digitale tidsalder har påvirket hvordan vi bedriver kultur og kulturelle arrangementer.

Du kan stadig booke mig til dette foredrag. Gå ind på siden “Hvem er jeg & Kontakt”, hvor du finder en kontaktformular.

Natur retur

Et projekt med udgangspunkt i min glæde ved at fotografere. 

Jeg opfordrede folk til at tage billeder, der udtrykte deres syn på naturens plads i den digitale verden, og dele deres resultater. Foto-serierne blev udstillet på et museum.